Officielt: FCM-angrebstalent får femårig aftale

0
Officielt: FCM-angrebstalent får femårig aftale

Foto: Unisport

FC Midtjylland har fredag skrevet under på en femårig kontrakt med Aral Simsir, som samtidig kunne fejre sin 18 års fødselsdag fredag.

Angriberen Aral Simsir fik debut for FC Midtjylland i Superligaen for nyligt, og nu har han også fået den perfekte fødselsdagsgave.

Simsir fyldte nemlig 18 år fredag, og det blev fejret med en femårig kontrakt med midtjyderne.

Aral Simsir har primært spillet for klubbens U19-mandskab, men han har altså også været inde omkring førsteholdet, hvor han også har fået tildelt trøje nummer 58.

“Jeg er stolt. Jeg har arbejdet hårdt siden jeg kom hertil for tre år siden. Det betyder utrolig meget for mig og min familie, at jeg i dag kan underskrive min første professionelle kontrakt. Det er en foreløbig kulmination på benhårdt arbejde,” fortæller Aral Simsir til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Her og nu skal jeg spille så mange kampe som muligt. Jeg vil ind og bidrage med de kvaliteter jeg har, hjælpe holdet og fortsætte min personlige udvikling. Jeg har fortsat meget at lære og jeg føler at rammerne omkring mig her i FC Midtjylland, er de helt rette til at tage det næste store skridt.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE