Officielt: FCM har solgt Raphael Onyedika

0
Officielt: FCM har solgt Raphael Onyedika

Foto: Unisport

FC Midtjylland har solgt den nigerianske midtbanespiller Raphael Onyedika, som skifter til Club Brügge på en femårig kontrakt. Det oplyser klubben søndag.

Igennem efterhånden længere tid har der været rygter om, at AC Milan var ude efter 21-årige Raphael Onyedika.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,451300″ floating=”2″ ap mute]

Det bliver imidlertid ikke Serie A-storklubben, der løber med hans underskrift, for Onyedika er netop blevet præsenteret i Club Brügge.

Det meddeler både FCM og den belgiske storklub på deres hjemmeside søndag aften.

Onyedika har sat sin underskrift på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027, og den unge midtbanespiller takker FC Midtjylland.

“Jeg kommer til at savne alle folk i klubben, og jeg vil takke hver og en. De har alle en aktie i min udvikling. Fansene fortjener også et stort skulderklap for deres opbakning. De tog rigtig godt imod mig, og jeg er stolt over at have repræsenteret klubben,” udtaler nigerianeren ifølge klubbens hjemmeside.

Ifølge B.T. får FCM omkring 74 millioner kroner for midtbanemanden.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE