Officielt: FCM henter udlejet forsvarer hjem

0
Officielt: FCM henter udlejet forsvarer hjem

Foto: Unisport

FC Midtjylland har valgt at hente den canadiske landsholdsspiller Manjrekar James hjem tidligere end planlagt.

Den 25-årige forsvarsspiller Manjrekar James var udlejet fra FC Midtjylland til FC Fredericia, men nu har FCM valgt at hente ham hjem tidligere end parterne havde aftalt.

Opholdet skulle have varet til sommer, men en overbevisende indsats hos 1. divisionsklubben har gjort, at FCM altså har kaldt ham hjem nu.

“James er en fysisk stærk og hurtig forsvarsspiller, som har gjort det fantastisk godt i FC Fredericia. Vi glæder os til at få ham ind i vores miljø,” siger FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen ifølge en pressemeddelelse og tilføjer:

“Der er benhård konkurrence, da vi har meget stærke spillere til det centrale forsvar, men James har vist, at han har store kvaliteter, og dem glæder vi os til at udvikle yderligere, siger Svend Graversen, som samtidig roser FC Fredericia for at have gjort et godt stykke arbejde med James i de seneste måneder.”

James nåede at spille 20 kampe for FC Fredericia.

FCM oplyser, at både Michael Baidoo og Chuma Anene fortsætter i FC Fredericia sæsonen ud.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE