Frank Kristensen, med øgenavnet Farlige Frank, er nu tilbage i FC Midtjylland. FCM og Farlige Frank har tegnet en kontrakt for resten af sæsonen.
Frank Kristensen vender tilbage sin den klub, som han fik sit helt store gennembrud i.
Farlige Frank har nemlig forhandlet sig frem til en kontrakt med FC Midtjylland.
35-årige Kristensen har skrevet under på en kontrakt, der gælder for resten af indeværende sæson.
I november måned sidste år, fik Farlige Frank ophævet sin kontrakt med Randers FC, og siden da har han trænet med i FCM.
Han har altså gjort en så god figur, at klubben gerne ville benytte ham permanent.
“Frank har en stor historie i FC Midtjylland. Vi er en ung klub, og han er en af dem, der har klubbens DNA i hele kroppen. Han kommer fra Vestervig/Agger, som er en af vores samarbejdsklubber, og han er med til at videreføre den kultur, vi har. Jeg er rigtig glad og stolt over, at vi kan tilknytte Frank,” siger Claus Steinlein i en pressemeddelelse.
“Han har vist hele vejen igennem også på det økonomiske plan, at han gerne vil FC Midtjylland, og det har været vigtigt for Frank at få mulighed for at slutte i den sorte trøje. Vi har lavet en aftale om, at når hans fodboldkarriere slutter, så er vi positivt indstillet på at finde en funktion for ham i klubben, så han fortsat kan være en ambassadør for os.”
Frank Kristensen, der må siges, at have legende-status i FCM, har scoret intet mindre end 136 mål i 330 kampe for midtjyderne.