Officielt: FCM sælger Nissen til Ajax

0
Officielt: FCM sælger Nissen til Ajax

Foto: Unisport

FC Midtjylland har tirsdag solgt backprofilen, 20-årige Rasmus Nissen, til den hollandske storklub, Ajax Amsterdam.

20-årige Rasmus Nissen har været kædet sammen med et skifte til Ajax Amsterdam i de seneste dage, og i dag blev skiftet så en realitet.

Nissen forlader dermed FC Midtjylland, som han nåede at spille 82 kampe for. I Ajax har han fået en kontrakt, som er gældende til sommeren 2022.

“Det er en special dag for FC Midtjylland,” siger Svend Graversen ifølge FC Midtjyllands hjemmeside og uddyber:

“Jeg er ovenud glad for salget, men som altid, når vi mister en spiller, der har været igennem hele systemet, begræder jeg, at vi mister en helt speciel person, som står for alt det, som FC Midtjylland gerne vil.”

“Vi sælger Rasmus for et ekstraordinært stort beløb, og vi er meget tilfredse med, at vi kan sende vores egen tidligere akademi- og klubsamarbejdsspiller til en stor klub som Ajax Amsterdam. Vi beviser endnu en gang, at når du kommer til FC Midtjylland, får du de bedste muligheder for at gå hele vejen.”

Backprofilen skifter til den hollandske storklub med øjeblikkelig virkning.

Overgangssummen lyder angiveligt på 5,5 millioner euro, hvilket er lige over 40 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE