
Foto: Unisport
FC Midtjylland har forstærket sig med den polske kantspiller, Rafal Kurzawa, der kommer til klubben fra franske Amiens.
Kurzawa har sat sin underskrift på en lejeaftale, som løber for resten af indeværende sæson.
“Med Marc Dal Hende er vi særdeles godt kørende på venstre back, men med tilføjelsen af Rafal på en seks måneder lang lejeaftale, bliver vores setup mere komplet,” siger Svend Graversen i en pressemeddelelse og tilføjer:
“Rafal har en rigtig god fod, og han passer med sine færdigheder godt ind i den måde, vi ønsker at spille fodbold på.”
Kurzawa har i efteråret spillet 11 kampe for Amiens i den bedste franske række, Ligue 1.
Foruden venstrebacken har han også erfaring på venstreback-positionen samt på den centrale midtbane.