Officielt: FCM-talent udlejes til Brentford

0
Officielt: FCM-talent udlejes til Brentford

Foto: Unisport

FC Midtjylland har udlejet den 19-årige offensivspiller, Christian Tue Jensen, til engelske Brentford. Lejeaftalen gælder i et år.

Brentford har fået tilgang af FC Midtjyllands 19-årige offensivspiller, Christian Tue Jensen, som er tiltrådt på en lejeaftale for hele næste sæson. Championship-klubben har danske Thomas Frank som manager.

Tue Jensen underskrev Sidste sommer en femårig kontrakt med Ulvene. FCM’s sportschef Svend Graversen oplyser, at Tue Jensen skal spille kampe på Brentfords B-hold.

“Jeg glæder mig rigtig meget. Som menneske bliver det fantastisk at møde en anden kultur, et andet sprog og en anden by, mens jeg fodboldmæssigt ser frem til at blive udfordret på alle niveauer,” siger Christian Tue Jensen til klubbens hjemmeside.

“Som det ser ud lige nu, skal jeg bo i et hus sammen med andre spillere, men vi skal selv stå for det hele, så det bliver også et møde med en hverdag, hvor serviceniveauet ikke er som vanligt.”

“Jeg er sikker på, det bliver godt for mig at komme ud af de vante rammer i længere tid, og på den måde får jeg også lidt hårdhed på mit cv.”

“Engelsk fodbold har jo et meget højt, teknisk niveau, hvilket passer fint til mig, men det bliver utvivlsomt også en fysisk udfordring.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE