
Foto: Augsburg
FC Nordsjælland har torsdag solgt venstrebacken Mads ‘Mini’ Valentin Pedersen til den tyske klub Augsburg.
“Jeg glæder mig vanvittigt meget. Det er en drøm der går i opfyldelse for mig med et skifte til Bundesligaen og til en klub, som jeg føler, ved hvem jeg er og, hvad jeg kan,” siger Valentin i en pressemeddelelse og uddyber:
“Jeg har haft en suveræn tid i FC Nordsjælland lige siden jeg kom til for mange år siden som ung knægt med store ambitioner, og jeg skylder båden klubben, og de trænere jeg har haft gennem alle årene, en stor tak. Jeg har været i FCN halvdelen af mit liv, og det vil altid være en del af mig.”
Mads ‘Mini’ Valentin Pedersen har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2024 med Bundesliga-klubben.
22-årige Pedersen skiftede til FCN som 11-årig og han fik sin debut for Superliga-mandskabet i 2014.
Han nåede at spille 97 officielle kampe for klubben.
Den danske U21-landsholdsspillers oprindelige FCN-kontrakt stod til at udløbe i sommeren 2020.