
Foto: Shutterstock
FC Midtjylland hentede Anders Dreyer i foråret, selvom han var på papirer med Rubin Kazan.
Det var muligt, fordi FIFA grundet russernes invasion af Ukraine gav udenlandske spillere på kontrakt i de to lande mulighed for at suspendere deres kontrakt og skifte på en kort aftale.
FIFA har siden været kritiseret for ikke at præsentere en løsning med fremtidsperspektiver.
Det har forbundet gjort nu, da aftalen er blevet forlænget til sommeren 2023.
Det betyder, at Anders Dreyer, Oliver Abildgaard samt andre udenlandske spillere på kontrakt i Rusland og Ukraine kan skifte til en anden klub i den kommende sæson.
Dreyers kontrakt med Rubin Kazan løber frem til 2026. Abildgaards kontrakt gælder frem til 2024.