Officielt: Flamini retur til Arsenal

0

Arsenal FCArsenal bekræfter i dag, at man har sikret sig tilbagekomsten af den 29-årige midtbanespiller Mathieu Flamini, som skifter efter fem år hos italienske AC Milan.

Arsenal havde før i dag ikke gjort andre bemærkelsesværdige fangster end købet af angriberen Yaya Sanogo i dette transfervindue, men dette er der nu blevet ændret på.

Netop i dag bekræfter Wenger og co. nemlig på klubbens officielle hjemmeside, at franske Flamini tager turen tilbage fra AC Milan til Arsenal, som han også har optrådt før i sin karriere.

”Vi er meget glade for, at Mathieu har besluttet sig for at vende tilbage til os. Han er en rigtig kvalitetsspiller med en fantastisk arbejdsmoral og god mentalitet,” udtaler Arsene Wenger til Arsenals hjemmeside og fortsætter:

”Som vi ved, er Mathieu en stærk midtbanespiller, men han er også tilpas med at spille i forsvaret. Han er en rigtig god tilføjelse til vores mandskab,” tilføjer manageren.

29-årige Mathieu Flamini, som vil blive tildelt trøjenummer 20 i Arsenal, tørnede ud for klubben fra 2004 til 2008, og nåede på de fire år over 100 kampe for Premier League-mandskabet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE