Officielt: Forest hyrer tidligere Spurs-manager

0

Officielt: Forest hyrer tidligere Spurs-managerPremier League-bundklubben Nottingham Forest har ansat den tidligere Tottenham-manager Nuno Espírito Santo som afløser for fyrede Steve Cooper.

Tirsdag blev det en kendsgerning, at Nottingham Forest har valgt at fyre manager Steve Cooper.

Og onsdag er har den engelske traditionsklub så fået på plads, hvem der skal afløse den 44-årige waliser.

Valget er således faldet på Nuno Espírito Santo, som er blevet ansat på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2026.

Det bekræfter Nottingham Forest på sin hjemmeside.

Nuno kender Premier League særdeles godt, efter han tidligere har stået i spidsen for både Wolverhampton og Tottenham.

Senest har den 29-årige portugiser været ved roret i saudiarabiske Al Ittihad, som dog valgte at fyre ham i starten af november.

Nuno overtager et formsvagt Nottingham Forest-hold, der i skrivende stund befinder sig på en 17. plads i Premier League.

Klubben er aktuelt fem point fra nedrykningsstregen.

Medie: Chelsea optrapper jagten på Superliga-komet
Journalist: Klopp jagter ikke ombejlet portugiser

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE