Officielt: Fransk forsvarsspiller er færdig i AaB

0
Officielt: Fransk forsvarsspiller er færdig i AaB

Foto: Unisport.dk

Den franske AaB-stopper Yahya Nadrani har fået ophævet sin kontrakt med Superliga-klubben, efter han har udvist uacceptabel opførsel. Det meddeler AaB torsdag.

Tilbage i november måned kom det frem, at Yahya Nadrani havde opført sig utilbørligt overfor en holdkammerat i AaB, og han stoppede derfor med at træne med holdet.

Og nu har AaB så taget den ultimative konsekvens af den uacceptable episode.

Superliga-klubben meddeler således på sin hjemmeside torsdag morgen, at Nadrani har fået ophævet sin kontrakt.

Den 26-årige stopper kom til Aalborg-klubben på en fri transfer i september, men allerede nu skilles deres veje altså.

“Vi ønsker Yahya held og lykke i sin videre færd,” udtaler AaB’s administrerende direktør og fungerende sportschef Thomas Bælum ifølge aabsport.dk.

Yahya Nadrani nåede blot at optræde tre gange for førsteholdet i AaB, hvor det hverken blev til mål eller assists.

Stopperen havde egentlig kontrakt med klubben frem til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE