Officielt: Galatasaray køber ind i Gremio

0

FodboldtransfersGalatasaray har hentet venstrebacken, Alex Telles, i brasilianske Gremio for den nette sum af 45 millioner kroner.

Alex Telles var i sidste sæson fast mand for Gremio, mens det samtidig blev til en plads på Årets Hold i Brasilien som venstreback.

Det er ikke gået Galatasarays næse forbi i Tyrkiet, hvorfor klubben nu – efter et længere forhandlingsforløb med Gremio – har offentliggjort, at de har købt den 21-årige brasilianer.

Udover at præsentere forsvarsspilleren fortæller den tyrkiske storklub endvidere på sin hjemmeside, at man har betalt Gremio 45 mio. kroner for handlen plus diverse bonusordninger.

Alex Telles har fået en kontrakt frem til sommeren 2018 i Galatasaray.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE