Officielt: Gattuso er færdig i Marseille – afløser klar

0
Olympique Marseille

Foto: Shutterstock

Marseille har ikke vundet én eneste af de seneste syv kampe, og nu har Ligue 1-klubben valgt at fyre cheftræner Gennaro Gattuso. Det oplyser klubben tirsdag.

Gennaro Gattuso er færdig som cheftræner i Marseille.

Det står klart tirsdag, hvor klubben meddeler på sin hjemmeside, at man har valgt at tage afsked med den italienske cheftræner.

46-årige Gattuso forlader den franske klub med øjeblikkelig virkning, og han nåede dermed under fem måneder ved roret.

AC Milan-legenden blev således ansat i Marseille i slutningen af september 2023, men allerede nu har han altså fået sparket.

Beslutningen kommer i lyset af, at Marseille ikke har vundet nogen af deres seneste syv kampe.

Gennaro Gattuso forlader et Marseille-mandskal, der i skrivende stund ligger på en skuffende 9. plads i Ligue 1.

Italieneren har tidligere i sin trænerkarriere stået i spidsen for Valencia, Napoli, Palermo, OFI Kreta, Pisa og AC Milan.

Afløseren er allerede udpeget

Marseille har i stedet ansat Jean-Louis Gasset som ny cheftræner. 70-årige Gasset var senest landstræner for Elfenbenskysten, hvor han blev fyret under Africa Cup of Nations.

Franskmandens CV er domineret af franske klubber. Gasset har tidligere været cheftræner for Montpellier, Caen, Istres, Saint-Etienne og Bordeaux.

Medie: Fire PL-topklubber har talt med Rabiot
Medie: PL-klub lurer på utilfreds Harry Kane

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE