Getafa har fyret træner, Fran Escriba, der ikke har formået at føre La Liga-klubben til sejr i de seneste 12 kampe.
Getafe er inde i en resultatmæssig krise. Vi skal hele 12 kampe tilbage i kalderen for at finde klubbens seneste sejr, og det har nu kostet Fran Escriba jobbet som træner.
Det meddeler ledelsen her til aften på Madrid-holdets hjemmeside i en kortfattet pressemeddelse, der ikke afslører, hvem der overtager tøjlerne på Coliseum Alfonso Pérez.
Getafe tabte 2-0 i weekenden til Villarreal og har to point op til Granada på den rigtige side af nedrykningsstregen.