
Foto: Shutterstock
I den nye sæson skal Atletico Madrid have udnævnt en ny anfører. Holdets nuværende anfører, Diego Godin, forlader nemlig klubben til sommer, når hans kontrakt udløber.
Det bekræftede han i dag på et pressemøde.
“Jeg er mere end fan af Atletico, så jeg ville gerne sige det selv. Det har været mere end en klub for mig. Det har været en familie og en livsstil,” fortalte Godin ifølge Football-Espana blandt andet på pressemødet og sagde også:
“Jeg ville gerne have spillet her til jeg var 40 år gammel, men det var ikke muligt. For mig har det vigtigste altid været klubben, holdet og mine holdkammerater. Vi kunne ikke nå til enighed, så nu har jeg besluttet at forlade klubben.”
33-årige Godin fortalte intet om, hvor hans fremtid fortsætter, men på rygtebørsen kædes han sammen med Inter.