FC Barcelona afholdte pressemøde fredag, hvor det blev offentliggjort, at cheftræner Pep Guardiola stopper til sommer.
Pep Guardiola er i færd med sin sidste sæson som cheftræner i FC Barcelona. Det blev i dag en realitet, da klubben afholdte pressemøde.
Efter fire år har succestræneren valgt, at trække stikket ud, og tage et sabbatår.
“Vi kan kun takke Pep utroligt meget for hans arbejde her. Han har været den bedste træner i klubbens historie. Men vi har naturligvis respekt for hans beslutning,” forklarede præsident Sandro Rosell ifølge Barca TV.
Guardiola har været cheftræner siden sommeren 2008. Han har vundet 13 titler med klubben, heriblandt to Champions League-trofæer. Barca har sejret i 76,4 procent af samtlige ligakampe, siden han tiltrådte.
Inden han stopper som cheftræner, kan han blive noteret for sin 14. titel, hvis holdet, vel at mærke, besejre Athletic Bilbao i finalen af den spanske pokalturnering.