Officielt: Helsingør snupper brasiliansk angriber

0

Officielt: Helsingør snupper brasiliansk angriberFC Helsingør har i dag annonceret forstærkning til angrebet i form af Douglas Starnley Ferreira, som er hentet på en fri transfer.

FC Helsingør har forstærket angrebet med den 24-årige brasilianer, Douglas Starnley Ferreira. Han kommer til klubben på en fri transfer, og han har skrevet under på en toårig kontrakt.

“Jeg kendte ikke meget til Danmark, men jeg er glad for at være her, og jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg havde hørt, at FC Helsingør er en veldrevet klub, der skulle kæmpe for sin plads i Superligaen i foråret,” siger Douglas til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Jeg synes det lød som en spændende udfordring, og jeg følte at Danmark og Helsingør var det rigtige næste skridt for mig i min karriere. Jeg er boksangriber, men kan samtidigt godt være ret bevægelig og tager gerne dybdeløb. Jeg er ikke så stationær som min kropsbygning indikerer.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE