Officielt: Higuain og Reina på plads i Napoli

0

NapoliNapoli har fuldført aftalerne med Gonzalo Higuain og Pepe Reina. Det bekræfter klubbens præsident her til aften.

Napoli har på det seneste forhandlet om både Real Madrids angriber Gonzalo Higuain samt Liverpools keeper Pepe Reina.

I dag kom aftalerne så endegyldigt på plads, da de to spillere bestod deres respektive lægetjek.

“Higuain og Reina har gennemført lægetjekkene, og de vil blive en del af truppen snart,” forklarer Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis på sin officielle Twitter-profil og han uddyber:

“På mandag vil vi have en stor fejring på San Paolo (Napolis stadion, hvor Napoli spiller testkamp mod Galatasaray, red.). Her vil du kunne lære spillerne bedre at kende, og vi vil præsentere de nye trøjer. Napoli-Galatasaray bliver en stor aften, der kommer til at være en del af vores historie. Vi kan sige, at vi har arbejdet hårdt, men vi stopper ikke arbejdet her.”

Reina har tegnet en etårig lejeaftale med Napoli, mens Higuain skifter fra Real Madrid med en overgangssum på omkring 275 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE