Hobro IK har onsdag sikret sig en ny offensivspiller i form af Anders Holvad, som var topscorer for Brabrand i 2. division i efteråret.
Anders Holvad blev i efteråret topscorer for Brabrand i 2. division, hvorefter han kom til Hobro på prøvetræning.
Her har han imponeret så meget, at Superliga-klubben har besluttet sig for at skrive kontrakt med ham.
Offensivspilleren har skrevet under på en kontrakt, der gælder for resten af indeværende sæson.
25-årige Holvad har foruden Brabrand også repræsenteret Kjellerup.