Officielt: Honda til AC Milan

0

AC MilanAt Honda skulle blive ny AC Milan-spiller har måske været det mest utrættelige rygte denne vinter. Nu er skiftet blevet en realitet. 

AC Milan præsenterede således i dag Keisuke Honda på et pressemøde.

Der har længe været forlydender om, at Honda ville bytte russisk fodbold ud med italiensk ditto, men nu er det altså officielt, at Honda skifter til AC Milan på en fri transfer.

Den japanske midtbanekreatør kommer fra russiske CSKA Moskva, hvor han nåede at spille 127 kampe og lave 28 mål.

Han glæder sig meget til at trække AC Milan-trøjen med nummer 10 over hovedet.

“Jeg vidste, at min drøm en dag ville blive opfyldt. Da jeg var 12 år, skrev jeg en stil om, at jeg en dag ville spille Serie A med nummer 10,” sagde Honda på dagens pressemøde.

Honda har spillet 52 A-landskampe og lavet 20 mål for Japan.

Det var den japanske landstræner, Alberto Zaccheroni, der opfordrede Honda til at skifte til AC Milan, da han før har stået i spidsen for den italienske klub.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE