AC Horsens har tirsdag taget afsked med angriberen André Bjerregaard, der er blevet solgt til den islandske klub KR Reykjavik.
AC Horsens og angriberen André Bjerregaard skilles nu efter syv års samarbejde.
Den 25-årige angriber er i dag blevet solgt til den islandske klub KR Reykjavik.
“André Bjerregaard har været fantastisk for AC Horsens, og han er blevet en rigtig AC-dreng, selvom han kom til klubben fra Herning,” siger manager Bo Henriksen til Horsens’s hjemmeside og fortsætter:
“Vi har været super glade for at have Andre i klubben, og vi glæder os over, at han får en god mulighed for en frisk start på Island, hvor han har skrevet kontrakt med en god klub. Vi ønsker ham al mulig held og lykke.”
I sidste sæson spillede Bjerregaard 36 kampe for AC Horsens, hvor det lykkedes ham at score fem mål samt levere otte assists.