Hull City har haft travlt med underskrifterne fredag. De har nemlig hentet to spillere i form af Evertons Oumar Niasse og Portos Evandro.
Hull har gennem et stykke tid været kædet sammen med Evertons Oumar Niasse, og fredag kunne klubben så annoncere, at man har lejet den 26-årige senegalser. Lejeaftalen gælder for resten af indeværende sæson.
Derudover har Hull også meddelt, at de har købt FC Portos 30-årige brasilianer Evandro. Offensivspilleren har signeret en aftale, der løber i to og et halvt år.
Niasse har ikke fået én eneste kamp for Everton i denne sæson. Evandro derimod har spillet seks kampe for Porto i denne sæson. Han fik blandt andet seks minutter på banen i Champions League-kampen mod FC København.