Inters cheftræner Gian Piero Gasperini fik fem ligakampe i spidsen for holdet, men nu er han færdig i jobbet.
Inters præsident Massimo Moratti er en mand, der har handling bag sine ord.
Det blev bekræftet i dag, da han valgte at fyre klubbens cheftræner Gian Piero Gasperini, som blot nåede at stå i spidsen for holdet i fem ligekampe.
Inter-mandskabet tabte i går 3-1 til oprykkerne Novara, og det fik altså præsidenten til at reagere prompte.
Klubben skriver på sin hjemmeside, at Giuseppe Baresi og Daniele Bernazzani leder dagens træning.
Gasperinis tid som Inter-cheftræner bød på fire nederlag og et uafgjort resultat, altså blot et point efter fem kampe og ingen sejre på CV’et til den tidligere Genoa-cheftræner.