Officielt: John solgt til Bursaspor

0

FC NordsjællandFC Nordsjælland meddeler, at de har solgt den hollandske kantspiller, Joshua John, til tyrkiske Bursaspor.

Joshua John har været kædet sammen med et skifte væk fra FC Nordsjælland i de sidste uger. Mandag aften blev det så en realitet, at John forlader FCN i dette transfervindue.

FCN oplyser, at de har solgt John til tyrkiske Bursaspor, der endte på 11.-pladsen i den tyrkiske Superlig i sidste sæson.

“Joshuas kontrakt udløb til vinter, og det var vores sidste mulighed for et salg. Og i og med, at hans tid i klubben lakkede mod enden, så var dette en fin mulighed for ham og os. Vi takker Joshua for hans tid i FCN, og ønsker ham held og lykke i det tyrkiske,” siger sportschef Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

27-årige John nåede at score 30 mål i 114 kampe i de fire år, hvor han var i FC Nordsjælland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE