Juventus meddeler på sin hjemmeside, at man har forlænget kontrakten med midterforsvareren Daniele Rugani. Den nye kontrakt løber til 2021.
Juventus råder over et stort forsvarstalent i Daniele Rugani. Og nu er de to parter blevet enige om en kontraktforlængelse. Det melder Juventus på sin hjemmeside.
Det betyder, at 22-årige Rugani nu er bundet til de mangedobbelte italienske mestre indtil sommeren 2021.
Rugani har været i Juventus siden 2015. Indtil da var han på flere lejeophold, med stor succes, til Empoli.
I denne sæson har Rugani foreløbig spillet seks Serie A-kampe.