Juventus har i dag annonceret afløseren for klublegenden Gianluigi Buffon. Der er tale om Mattia Perin, som er hentet i Genoa.
Den italienske landsholdskeeper Mattia Perin tager nu et skridt højere på karrierestigen.
Perin har nemlig skrevet under på en fireårig kontrakt med Juventus i dag. Dermed er han udset til at skulle erstatte klublegenden Gianluigi Buffon.
Juve råder dog også over rutinerede Wojciech Szczesny, men konkurrencen er ikke noget, som vil give Perin søvnløse nætter.
“Juventus har vist stor interesse for mig, og da de tog kontakt til min agent, kunne jeg ikke sige nej. Der er visse chancer, som du kun får én gang i livet, og muligheden for at komme til Juventus kunne jeg ikke lade sig passere,” siger Perin til klubbens hjemmeside.
25-årige Perins overgangssum kan løbe op i 111 millioner kroner.