Officielt: Juventus og Roma bytter forsvarer

0
Officielt: Juventus og Roma bytter forsvarer

Foto: Shutterstock

Juventus har sikret sig AS Romas unge venstre back Luca Pellegrini. Til gengæld rykker 26-årige Leonardo Spinazzola den modsatte vej.

To italienske venstre backs bytter klub i Serie A.

20-årige Luca Pellegrini, der indtil i dag var ejet af AS Roma, skifter fra hovedstadsklubben til de mangedobbelte mestre fra Juventus på en kontrakt, som løber indtil sommeren 2023.

Som direkte afløser på venstre backen får Roma tilgang af 26-årige Leonardo Spinazzola, der i den forgangne sæson har været at finde i Juventus-truppen – dog med ganske få optrædener på førsteholdet.

Spinazzola, der har været ejet af Juventus siden 2012, men har tilbragt størstedelen af tiden på lån i andre italienske klubber, ser frem til skiftet til Roma.

“Det er fedt at være her. Jeg har, siden jeg var barn, haft et godt øje til Roma – det skyldes blandt andet, at klubben altid har spillet en god form for fodbold,” siger Spinazzola til Romas officielle hjemmeside.

Også Spinazzola har fået en kontrakt, der gælder indtil sommeren 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE