Officielt: Kasper Schmeichel bliver i Leicester

0
Foto: Leicester City

Foto: Leicester City

Kasper Schmeichel har bundet sin fremtid til Leicester City, da han har sat sin signatur på en ny femårig aftale med klubben. 

Kasper Schmeichel spillede alle Premier League-minutter for Leicester i sidste sæson, hvor han og klubben overraskende kunne løfte trofæet efter 38 kampe.

Nu er den danske landsholdsmålmand så blevet belønnet med en ny femårig kontrakt, der binder ham til rævene helt frem til sommeren 2021.

“Jeg er glad og kan ikke vente med at komme i gang med sæsonen. Det var en meget let beslutning. Det handlede om at komme tilbage efter Premier League-triumfen og være sikker på, at sulten var den samme hos både mig selv og holdet. Jeg er kommet tilbage fuldstændig overbevist om, at det er det rette sted for mig at være,” udtaler Schmeichel til klubbens hjemmeside.

29-årige Kasper Schmeichel kom til Leicester tilbage i 2011. Han er siden blevet rygtet til flere storklubber – blandt andre Manchester United, hvor hans far, Peter, vogtede buret med stor succes fra 1991-1999.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE