Officielt: Keane forlader Aston Villa

0

Aston VillaRoy Keane har i dag valgt at trække sig som assistenttræner i Premier League-klubben Aston Villa. Keane fortæller, hvorfor her.

Roy Keane indtrådte som assistenttræner for Paul Lambert i Aston Villa denne sommer. Men i dag har Keane valgt at trække sig fra posten.

Manchester United-legenden har besluttet sig for at stoppe i Aston Villa, fordi han ikke kan yde det maksimale som assistenttræner for både Aston Villa og Irlands landshold.

“Mine ansvarsområder for Villa og Irland, og det at skulle engagere sig for begge hold, blev for meget. Det er hverken rimeligt overfor Villa eller Irland. Derfor har jeg truffet denne beslutning,” fortæller Roy Keane i en pressemeddelelse, og han uddyber:

“Jeg vil gerne takke Paul (Lambert, Aston Villas manager, red.), for muligheden for at komme til denne fantastiske klub. Jeg har virkelig nydt min tid i klubben, og jeg ønsker trænerteamet, spillerne, tilhængerne og klubben alt det bedste i fremtiden.”

Keane fortsætter derfor nu udelukkende som assistenttræner for Irland under ledelse af landstræner Martin O’Neill.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE