Det kinesiske fodboldforbund har valgt at der fremover kun må være tre udlændinge i hver startformation i den bedste række, Super League.
Gennem det seneste års tid har man set mange profiler og tidligere profiler i europæiske klubber tage turen til Kina, hvor pengene er enorme.
Nu har den kinesiske Super League dog valgt at stramme reglerne for brug af udenlandske spillere blot seks uger før sæsonstart.
De nye regler betyder, at man kun må have tre udenlandske spillere i sin startopstilling mod fire i sidste sæson, hvis den ene havde et asiatisk pas.
Den 18 mands store kamptrup må dog fortsat gerne indeholde fem udlændinge som hidtil.
Derudover er det blevet vedtaget, at hver klub skal have mindst én U23-spiller i startformationen og yderligere én i kamptruppen.