Officielt: Kotarski er færdig i FCK

0
Officielt: Kotarski er færdig i FCK

Foto: Shutterstock

FC København siger farvel til keeperen Dominik Kotarski, der er blevet udlejet til Dinamo Zagreb.

Dominik Kotarski har muligvis spillet sin sidste kamp for FC København.

I dag blev den kroatiske keeper udlejet til Dinamo Zagreb for resten af sæsonen.

Den kroatiske klub har sikret sig en købsoption i aftalen.

“Vi har haft en åben dialog med Dominik, da han udtrykte et ønske om at vende hjem med sin unge familie,” siger Kristjaan Speakman til FCK’s hjemmeside og fortsætter:

“Det var naturligvis betinget af, at vi hentede en målmand fra øverste hylde, hvilket vi efterfølgende var i stand til.”

“Derefter handlede det om en strukturering af aftalen, som skulle leve op til vores strenge krav. Dette er nu afklaret, og vi lader Dominik komme videre med sin karriere i Dinamo Zagreb.”

26-årige Kotarski skiftede til løverne for et år siden, hvor han hurtigt blev førstemålmand.

FCK har tidligere i transfervinduet hentet en gammel kending i form af Diant Ramaj, og han er udset til at være klubbens nye førstekeeper.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE