
Foto: Shutterstock
Lasse Schöne har spillet sin sidste landskamp for det danske landshold.
Den 35-årige midtbanespiller har i dag meddelt på Instagram, at han lægger landsholdsstøvlerne på hylden.
“Efter 12 år med at repræsentere mit land, så er det tid til at sige farvel. Det har været en fantastisk rejse, og jeg er meget stolt over at have spillet mere end 50 kampe i rødt og hvidt, skriver han og kalder det en drengedrøm at have spillet for landsholdet,” skriver Schöne på sin Instagram-profil og uddyber:
“Tak til alle, som jeg har spillet og arbejdet med gennem årene. Og til de fans, der støttede holdet og mig i gode og dårlige tider. Det har været en absolut fornøjelse.”
Schöne vendte tilbage i foråret efter et års fravær, hvor han spillede sin 51. landskamp, der samtidig blev hans sidste.
Midtbanespilleren blev indskiftet i det 77. minut i 8-0-sejren over Moldova.
Lasse Schöne fik sin landsholdsdebut tilbage i 2009 mod Chile i en venskabskamp, hvor han scorede Danmarks enlige mål i 1-2-nederlaget.