Lecce har skrevet kontrakt med den 32-årige kantspiller Nicola Sansone, som kommer til klubben på en fri transfer. Det bekræfter Lecce på deres hjemmeside.
Tilbage i udgangen af juli måned tog Nicola Sansone afsked med Bologna.
Den meget rutinerede kantspiller, der står noteret for hele 246 kampe i Serie A, har siden gået uden klub, men den tid er nu ovre.
Lecce bekræfter således på deres hjemmeside mandag, at man har sikret sig 32-årige Sansone på en fri transfer.
Den garvede kantspiller har sat sin underskrift på en toårig aftale, der løber frem til sommeren 2025.
Sansone har en tidlig fortid i Bayern Münchens ungdomsafdeling, hvor han dog aldrig fik debut for førsteholdet.
Siden da har offensivspilleren været forbi adresser som Bologna, Villarreal, Sassuolo, Parma og Crotone.
Nicola Sansone står dertil noteret for tre kampe for det italienske landshold, som han fik sin debut for tilbage i 2015.