
Foto: Shutterstock
Leicester City har sprunget banken for at kunne sikre sig den belgiske midtbaneprofil, Youri Tielemans, på en permanent kontrakt.
Premier League-klubben har nemlig betalt knap 330 millioner kroner til AS Monaco for at få den 22-årige midtbanespiller.
Det er samtidig det største beløb, som klubben nogensinde har givet for en spiller.
Tielemans var i foråret udlejet til netop Leicester, hvor han spillede 13 kampe og scorede tre mål samt leverede fem assists.
I Leicester City har han nu skrevet under på en fireårig kontrakt.