Leicester City har ikke fået det optimale ud af Ahmed Musa. Derfor har de valgt at sende ham tilbage til CSKA Moskva på en lejeaftale.
Leicester City forstærkede sig med Ahmed Musa efter mesterskabstriumfen i 2016. Men det er blot blevet til to mål i 21 Premier League-kampe, og det er lige i underkanten for klubben.
Derfor har man i dag sendt 25-årige Musa tilbage til CSKA Moskva, hvor man hentede ham fra. Han er blevet udlejet for resten af indeværende sæson.
I CSKA Moskva præsterede den nigerianske angriber godt, hvor han var involveret i 83 mål i 168 kampe, i form af 54 mål og 29 assists.