Officielt: Ligue 1-succestræner smutter

0

Officielt: Ligue 1-succestræner smutterSaint-Etiennes succesfulde cheftræner, Christophe Galtier forlader jobbet til sommer efter knap otte år.

Tilbage i november 2009 blev Christophe Galtier ansat som cheftræner i Saint-Etienne.

Det skulle vise sig at blive et klogt valg af ledelsen, eftersom den i dag 50-årige cheftræner har siddet i trænersædet lige siden.

Galtier er dog i færd med sin sidste sæson i klubben. Det oplyste Ligue 1-klubben i dag.

Christophe Galtier tiltrådte, da man lå til nedrykning i den bedste række, og siden da har han formået at løfte klubben til nye højder.

I 2013 førte han holdet til sejr i den franske cup-turnering, og fire år i træk har han kvalificeret holdet til Europa League.

I denne sæson ligger holdet i øjeblikket nummer syv med otte point op til femtepladsen, der udløser Europa League-billetten. Holdet mangler endnu tre kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE