Officielt: Lille henter 20-årig angriber

0

Officielt: Lille henter 20-årig angriberLille har i dag sikret sig den 20-årige angriber, Victor Osimhen, der nettede 16 gange for Charleroi i sidste sæson.

Den nigerianske angriber, Victor Osimhen, var i sidste sæson udlejet til belgiske Charleroi fra VfL Wolfsburg.

Her formåede han at score 16 ligamål, hvilket fik Charleroi til at udnytte deres købsoption i lejeaftalen til at købe ham permanent.

Osimhen skal dog ikke repræsentere den belgiske klub i næste sæson. Franske Lille har nemlig købt ham fri af kontrakten med Charleroi for 12 millioner euro (90 mio. kr.). Han har skrevet under på en femårig kontrakt.

Dermed har Charleroi gjort en god handel, da de blot købte ham for 3,5 millioner euro (26 mio. kr.) den 1. juli 2019.

Indkøbet af Victor Osimhen sker samme dag, som Lille har solgt angrebsduoen Nicolas Pepe og Rafael Leao til henholdsvis Arsenal FC og AC Milan.

Klubben har desuden også forstærket defensiven med den 19-årige portugisiske stopper Tiago Djaló. Han er købt i netop AC Milan for omkring 40 millioner kroner.

Han er ligeledes blevet udstyret med en femårig kontrakt med franskmændene.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE