Liverpool har i dag udlejet kantspilleren Lazar Markovic til Hull City. Aftalen gælder for resten af sæsonen.
Hull City bekræfter mandag, at de har lejet Liverpools 22-årige kantspiller, Lazar Markovic.
Lejeaftalen gælder for resten af indeværende sæson.
Den serbiske offensivspiller har været udlejet til portugisiske Sporting Lissabon, men han er altså nu tilbage i Premier League.
Markovic skiftede til The Reds i sommeren 2014, og hidtil har han spillet 34 kampe for Liverpool.