
Foto: Shutterstock
Liverpool FC har valgt at udleje deres 22-årige stopper, Nathaniel Phillips, til tyske Stuttgart, der rykkede ned til 2. Bundesliga.
Englænderen har skrevet under på en etårig lejeaftale med tyskerne.
Phillips har dog i samme moment valgt at signere en ny, længerevarende kontrakt med Liverpool, oplyser The Reds – uden dog at oplyse den præcise længde.
Nathaniel Phillips har endnu sin førsteholdsdebut til gode for Liverpool, men han var dog med på klubbens opstartstur til USA.
Phillips skiftede til Liverpool fra Bolton tilbage i sommeren 2016.