Den danske midtbanespiller Lucas Andersen har i dag forlænget sin kontrakt med hollandske Ajax Amsterdam. Den nye aftale løber til sommeren 2018.
Lucas Andersen har i dag tegnet en ny kontrakt med den hollandske storklub Ajax Amsterdam.
Den danske offensivspiller har signeret en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2018.
“Jeg føler, at det går godt med min udvikling. Jeg kan opnå en masse i Ajax, hvor mange profiler på det seneste har forlænget deres kontrakter. Mit mål er at blive en af profilerne. Som trup kan vi opnå store mål,” fortæller Lucas Andersen til klubbens hjemmeside.
Klubbens sportsdirektør Marc Overmars kommenterer, at klubben har stor tiltro til 20-årige Andersens evner. Han virker nu klar til at gå det næste skridt i sin udvikling.