34-årige Lúcio har gennemført det obligatoriske lægetjek og kan nu officielt kalde sig Juventus-spiller, efter at have sat sin signatur på en toårig aftale.
Den rutinerede forsvarsspiller fra Brasilien Lucimar Ferreira da Silva, kendt som Lúcio, skal i fremtiden tørne ud for en ny Serie A-klub, efter at han fik grønt lys af sin tidligere arbejdsgiver Inter til at finde sig en ny klub. Valget faldt på Juventus, hvor han har skrevet under på en toårig aftale.
Den 34-årige Lúcio har været omkring i sin karriere efter skiftet fra Internacional til tyske Bayer Leverkusen, hvor han scorede i Champions League-finalen i 2002, der dog endte det med et nederlag. Senere tog Lúcio revanche, da han vandt ’the treble’ med Inter.
Lúcio har samtidig nået klub-100 for Brasilien med 105 kampe og fire mål, samt en verdensmestertitel i 2002.