Malaga meddeler i dag på klubbens hjemmeside, at man har købt den 21-årige ivorianer, Bobley Anderson, hos marokkanske Wydad Athletic Club of Casablanca.
Med det spanske stortalent, Isco, solgt til giganten Real Madrid, har Malaga ganske naturligt været på udkig efter en spiller, som skal udfylde pladsen på den offensive midtbane.
Denne spiller kan nu være fundet i 21-årige Anderson, som før spillede i marokkansk fodbold hos Wydad Athletic Club of Casablanca. Klubben meddeler nemlig, at man har købt spilleren og udstyret ham med en femårig kontrakt.
”Malaga Club de Futbol og Wydad Athletic Club of Casablanca er nået til enighed om transferen af Bobley Anderson denne eftermiddag,” lyder det på hjemmesiden fra klubben, som fortsætter:
”Efter lægetjekket vil spilleren skrive under på en kontrakt med de blå og hvide i Casablanca,” tilføjer klubben.
21-årige Bobley Anderson begyndte sin professionelle karriere hos klubben AFAD Djekanou i sit hjemland, før han kom til Wydad Athletic Club of Casablanca. Malaga køber spilleren for cirka 7,5 millioner kroner.