Manchester City har valgt at sælge den brasilianske midtbanespiller, Fernando, til den tyrkiske storklub Galatasaray.
Manchester City forstærkede sig med FC Porto-profilen Fernando tilbage i 2014, men brasilianeren blev aldrig den store succes i klubben.
Nu har midtbanespilleren valgt at skifte klub i håb om at kickstarte karrieren. Fernando er skiftet til den tyrkiske storklub Galatasaray.
Manchester City har solgt 30-årige Fernando for godt 10 millioner euro mindre end man selv betalte for ham.
Galatasaray betaler nemlig 5,25 millioner euro for ham, mens City tilbage i 2014 betalte 15 millioner euro for ham.
Dermed slipper tyrkerne med omkring 40 millioner kroner for brasilianeren, som i sidste sæson spillede 15 Premier League-kampe.