Officielt: Man. City køber back i PSV

0
Manchester City har købt klubbens tidligere venstreback, Angelino, tilbage fra PSV Eindhoven. Han har fået en fireårig kontrakt.

Manchester City har hentet en tidligere spiller retur i form af venstrebacken Angelino.

For et år siden solgte klubben ham til PSV Eindhoven for 5,5 millioner euro (41 mio. kr.), men nu har de altså købt ham tilbage for 12 millioner euro, svarende til 89 millioner kroner.

Den 22-årige back har signeret en fireårig kontrakt med de engelske mestre.

Spanske Angelino nåede at spille 43 kampe for PSV i sidste sæson. Han står desuden noteret for tre officielle kampe for Manchester City.

Angelinos fulde navn er José Ángel Esmorís Tasende, hvis du skulle undre dig.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE