Officielt: Manchester City køber Fulham-stortalent

0

Manchester CityManchester City har søndag købt den 18-årige kantspiller Patrick Roberts, som kommer til klubben fra Fulham.

Manchester City fortsætter oprustningen i dette transfervindue. I dag har klubben købt den 18-årige offensivspiller Patrick Roberts i Fulham.

City betaler efter sigende 54 millioner kroner for Roberts, mens der kan tilfalde yderligere 107 millioner kroner til Fulham i add-ons.

Roberts nåede at spille 22 kampe for Fulham, heraf fik han 17 kampe i Championship i sidste sæson, dog primært som indskifter.

Herudover står han også noteret for en række U-landskampe for Englands U16-, U17-, U18- og U19-hold.

Det forlyder, at Roberts er fan af Liverpool, mens begge hans forældre kommer fra Merseyside. The Reds var angiveligt også inde i kapløbet om hans underskrift, men han valgte altså Manchester City.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE