
Foto: Shutterstock
Mathias “Zanka” Jørgensen er fri til at skifte til en ny klub på en fri transfer.
Danskeren er nemlig blevet løst af sin kontrakt med tyrkiske Fenerbahce.
31-årige Zanka havde et år tilbage af sin kontrakt med den tyrkiske storklub.
I løbet af sommeren har den danske landsholdsforsvarer både været kædet sammen med FC København og belgiske Royal Antwerp, der har Brian Priske som cheftræner.
Zanka skulle have forhandlet med belgierne, men parterne kunne efter sigende ikke blive enige om lønnen.
FCK sikrede sig en lejeaftale med norske Ruben Gabrielsen på Deadline Day, og således var FCK’erne dækket ind.