Officielt: Milan fyrer Allegri

0

Massimiliano AllegriAC Milan har kastet Massimiliano Allegri på porten. Klubben har udnævnt Mauro Tassotti som midlertidig træner, indtil en mere permanent konstellation er parat.

Et nederlag på 4-3 til oprykkerne fra Sassoulo blev simpelthen mere, end hvad man kunne klare. Efter en sæson med svingende resultater er træneren, Massimiliano Allegri, nu fortid i AC Milan.

Klubben fra den italienske modeby skriver således på deres hjemmeside, at svigtende resultater har kostet den 46-årige italiener jobbet i Milan, mens man samtidig takker ham for hans indsats i klubben.

Endvidere skriver de i den korte meddelelse, at klubikonet, Mauro Tassotti, midlertidigt skal agere cheftræner, indtil man har fundet en permanent afløser.

Flere italiensk medier spekulerer nu i, at klubbens tidligere angriber, Pippo Inzaghi, er favorit til at blive ny AC Milan-træner. Også den nuværende Zenit-træner, Luciano Spalletti, er blevet sat i forbindelse med Milan.

Massimiliano Allegri havde allerede offentliggjort, at han ikke ønskede at forlænge sin kontrakt med AC Milan, hvorfor forårssæsonen alligevel ville blive hans sidste i klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE