Officielt: Monaco henter landsholdsback

0

Monaco FCMonaco har købt den nigerianske landsholdsback, Elderson Echiejile, på en fire-et-halvt år lang kontrakt.

Elderson Echiejile returnerer til fransk fodbold efter et ophold i Portugal, da Le Championnat-klubben, Monaco, har skrevet kontrakt med backen frem til sommeren 2018.

Den 25-årige nigerianer spillede fra 2007-2010 for franske Rennes, inden han skiftede til portugiske Braga, hvor han har spillet siden. Og spillet har han åbenbart gjort på så imponerende vis, at Monaco altså nu har hentet ham hjem til Frankrig.

“Jeg er meget glad for og stolt over at returnere til Frankrig. Monaco er en af de bedste klubber i Europa. De har et godt ry i Afrika, siden klubben hentede George Weah. Jeg kender noget af klubbens historie, og jeg har hørt gode ting om klubben, og jeg er meget lykkelig over at være en del af projektet,” siger Echiejile til klubbens hjemmeside.

Elderson Echiejile kan allerede få debut for franskmændene søndag, når Monaco skal møde Toulouse.

Han har spillet 38 landskampe for Nigeria og var blandt andet med til at kvalificere holdet til sommerens VM-slutrunde.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE