Fenerbahce har netop meddelt, at Nani er på plads i klubben. Han bliver præsenteret i aften.
Søndag landede Nani i Istanbul, hvor han skulle gennemgå et lægetjek. Og nu kan den portugisiske kantspiller så kalde sig Fenerbahce-spiller.
Tyrkerne meddeler nemlig, at lægetjekket blev bestået, og Nani derfor er på plads i storklubben, hvor han bliver præsenteret på en ceremoni i aften.
28-årige Nani har spillet de seneste otte sæsoner i Manchester United, men var i sidste sæson udlejet til Sporting Lissabon.